Spring til indhold

Visum til Danmark

Nedenfor finder du generel information vedrørende ansøgning om visum til Danmark. Visum skal søges hos VFS Global (http://www.vfsglobal.com/Denmark/Saudiarabia/).

Ansøgerens fingeraftryk og foto

Alle visumansøgere skal møde personligt frem på ambassaden ifm. indgivelse af ansøgning om visum og, at der ifm. ansøgning skal indsamles biometriske persondata fra ansøgeren. Der vil således blive taget fingeraftryk og foto af ansøgeren.

Ansøgeren kan blive bedt om at tage sine briller af eller justere hovedbeklædning i tilfælde af, at disse måtte skjule vedkommendes ansigtstræk o.l.


Følgende personkategorier vil være undtaget for afgivelse af biometriske persondata:
- Børn under 12 år.
- Personer, hvis fingeraftryk fysisk ikke er muligt af registrere.
- Statsoverhoveder, regeringsmedlemmer og medlemmer af disses delegationer, såfremt besøget er i officielt embedsmedfør.

For mere information omkring Visa Information System, fingeraftryk, databeskyttelse og lovgivning, tryk på følgende link:
Visa Information System 1
Visa Information System 2

 

Visa sagsbehandlingstider

Visumansøgninger, som behandles af repræsentationen og ikke kræver forelæggelse for Udlændingeservice

Forretningsbesøg: 10 - 12 dage

Familiebesøg og turisme: 10 - 12 dage


Visumansøgninger, som forelæggelses for Udlændingeservice (sagsbehandlingstid i Udlændingeservice er ikke inkluderet)

Forretningsbesøg: 10 - 12 dage

Familiebesøg og turisme: 10 - 12 dage

Der henvises til Udlændingeservices hjemmeside for yderligere information. Tidsangivelserne forudsætter fuldstændige ansøgningsskemaer og dokumentation fra ansøgers side. Hvis der mangler noget, går der længere tid. Ansøgninger behandles som udgangspunkt i den rækkefølge, hvori de modtages.

Sagsbehandlingen tager nogle gange betydeligt længere tid pga. lokale myndigheders sagsbehandling ifm. verificering af oplysninger og dokumenter. Der kan gå ekstra tid med forsendelse fra/til konsulater, der har speciel tilladelse til at modtage ansøgninger på vegne af den overordnede ambassade. 
  

Find information om Schengen visum og ansøgningsprocessen i nedenstående EU folder.

Engelsk        Arabisk